I klinikken tilbydes behandling med høreapparat som en del af det offentlige sundhedstilbud, idet klinikken er en del af den såkaldte puljeaftale i Region Hovedstaden. Hvert år har vi i klinikken derfor mulighed for at behandle et vist antal patienter med høreproblemer. Behandlingen er  uden egenbetaling og med samme sortiment af høreapparater som på hospitalet. Ventetiden er normalt i størrelsesordenen måneder.  

Som bruger af høreapparatet er det fornuftigt at få efterset ørerne indimellem, hvis man danner meget voks eller har tendens til eksem i øregangen. Så vil høreapparatet ofte ikke virke optimalt og kan evt. begynde at hyle. Man kan altid bestille tid til at få justeret høreapparatet i klinikken, hvis det ikke virker efter hensigten. Dette foregår uden egenbetaling.
Man kan få nye høreapparater efter 4 år – evt. før hvis høreapparatet bortkommer eller beskadiges.

De kan læse mere om høreapparatbehandling i Region Hovedstaden  via https://www.regionh.dk/Sundhed/tilskud-til-hoereapparater/Sider/h%C3%B8reapparatbehandling.aspx

Via det nævnte link kan De finde øvrige øre-næse-halslæger med puljeaftale med Region Hovedstaden.

Sundhedsstyrelsen udgav i efteråret 2019 en ny informationspjece vedr. behandling med høreapparat. Pjecen tilgås på https://www.sst.dk/da/Nyheder/2019/Ny-informationspjece-til-dig-der-overvejer-hoereapparat

Har De  derudover spørgsmål til høreapparatbehandling, er De selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os i klinikken.

VI HAR IKKE FLERE HØREAPPARATER I PULJEORDNINGEN.